Anmeldelse
For 6 år i træk er det muligt at opleve Shakespeare Puppetry i Guds fri natur på Helsingborgravelinen på Kronborg Slot.
2017 byder på en spritny opsætning af Othello.
Vi lægger især mærke til Martynas Lukosius fabelagtige dukker og Frederik Lundin har med vanlig tæft skruet et stemningsmættet musikalsk stemningsunivers sammen. Hele herligheden er sat sammen og i scene af den ligeså erfarne dukketeaterinstruktør Jaques Mathisen. Hvad der imidlertid for alvor sætter liv i løjerne er de suveræne kraftpræstationer Lene Hummelmose og Finn Ryes leverer sammen og hver for sig. Det er deres eminent gode timing i koreografi, mimik og gestik koblet med et stramt, minimalistisk, internationalt, akustisk univers af sproglyde, som bringer stykket ud over rampen, ned i favnen og ind i hjerterne på os å tilskuerrækkerne.
3 gange på en regnfuld uge 31 så jeg Othello. En af gangene med familiens 4 livlige små i alderen 3 – 5 år.
Musestille sad de mens forestillingen i 25 minutter sugede dem med ind i Shakespeares uforligne lige univers.
Shakespeare Puppetry – er mimisk verdensteater og den bedste intro for alle kommende Shakespeare fans.
Othellos komplekse handling er skåret ind til benet. Dagens ret er Othello undressed – den nøgne fortælling om magt, jalousi, svig, tab og kærlighed.
Rammen er sat i magtens korridorer med Kronborg Slots tinder som imponerende bagtæppe.
Vi bydes velkommen til på dansk og engelsk og bliver finurligt mindet om, at huske at tænde for mobiltelefonerne igen efter forestillingen.
Den enkle mobile trækonstruktion udgør et minimalistisk gråt scenerum, hvor et simpelt bord med felter som på et skakbredt venter, da musikken lyder. De to skuespillere kommer gående mod hinanden, klædt i grå business suits. Vi iagttager hvordan de ser hinanden i øjnene da de mødes som på en direktionsgang, og i smilenes indforståethed forstår vi at håndtrykket besejler deres pagt, musikken øges i styrke - spillet om magten ruller.
Skakbordets diminutive modulscenografi viser et slot med flag og en ridderfigur på patrulje. Et klangskifte i musikken følges af et skib med mauriske riddere der ”sejles ind”. Bystaten er under angreb udefra. Ridderfigurer skåret som skakbrikker lines op klar til at møde den invaderende styrke ligeledes af skakriddere. Der kæmpes til sidste mand er slagen. Dødsklokker, bedeslag og begravelsesmusik.
Den noble hærfører er faldet i kamp. Kirkens overhøjhed manifesteres ved en højtstående gejstlig, som udfører begravelsesliturgi og mumler velsignelse til den døde, hvis bedrifter æres med en blomst på kisten. Begravelsesfølget sørger. Som tilskuere bliver vi mindet om, at sorgen har mange ansigter. Den fordrukne ridder, som i det skjulte må have sig en spids for at klare mosten. Den sleske forræder; kend han på, at han ikke har forbindelse mellem hoved og krop. Rene hjerte, den noble ridder, kend han på høvisk fremtoning og oprigtig sorg. Straks fornemmer vi at den unge pige, datter af en af bystatens ledere, omfatter ham med kærlig interesse. Stjålne blikke og flirtende signaler – jo det er muligt med en flirtende en dukke af træ - for Lene Hummelmose skruer på et særligt greb med sin akustik og tilføjer pikante attituder med sin ansigtsmimik. Brilliant! Flirten gengældes med Finn Ryes let kejtede forelskelsesmimik som på forunderligvis forplanter sig til bejleren i træfiguren. Ingen nuancer i kærlighedsspillet går tabt. Men vi er jo til begravelse og bønnerne bliver en tand højere i lydstyrke. Vi bemærker nu den sleske ridder og potentielle forræder. Vi mærker helt ud på vore sæder, hvordan han gyder sine onde tanker rundt til alle begravelsesfølget. Hvad har han lige gang i?
4 riddere kæmper om at overtage lederpositionen efter den døde hærfører. Et magtspil i magtspillet sættes i gang da et lykkehjul trækkes ind på skakscenen. May the best man win!
Vinderen er han, der kan løse den opgave, som bliver stillet. Den unge pige spiller rollen som lykkens gudinde eller roulettebestyrer om man vil. Geometriske træfigurer skal puttes ned i det rette hul i puttekassen. Ridderen skal bevise matematisk viden samt logisk kløgt, visdom og indsigt for at opnå ret til at forsøge at løfte sværdet ud af stenen. (Et lån fra legenderne om Kong Artur uden forbindelse til Shakespeares Othelleo, men vi tilgiver på stedet, for grebet passer fint i konteksten på skakbrættet foran os.)
To riddere fejler. Sleske ridder klarer sig igennem matematik og logik men hjertet fuldt af svig går det ikke at trække sværdet ud af stenen. Næste ridder med det rene hjerte går rent igennem samtidig med at han og pigen råflirter på livet løs. Med svær i hånd hyldes ridderen af det rene hjerte som ny hærfører og sleske ridder fuld af svig græmmer sig bag en søjle.
Ridder af det rene hjerte, nu hærfører danser med ung pige. Ny hærfører og lykkens gudinde har fundet hinanden på kærlighedens karrusel og har kun øje får hinanden. De forsmåede riddere lider i deres afvisning og afmagt.
Unge pige hvisker søde ord i rene hjertes ører inden hun følger med sin fader til hans hus.
Sleske slyngel smeder misundelige rænker. Vi aner klart en slange i paradis.
Sceneskift til borg og træ. Pigen venter på sin skat. Han kommer og de kysser. Han giver hende et hvidt slør af skønne kniplinger. Frieriet besejles af et hemmeligt bryllup i fri natur. Efter gejstelig formæler har forladt det unge par og forstår vi voksne tilskuere på Lene Hummelmoses blufærdige udtryk at ægteskabet er blevet fuldbyrdet bag træet. Sleske slyngel lurer i bedste Mr. Bean stil på det unge par. Elskende par forlader scenen uden at ænse at få sløret med. Sleske slyngel napper sløret med sig til fortsat rænkespil.
Sceneskift. Sleske slyngel går til pigens familie for at sladre om letsindigt kærlighedsliv. ” Men vi er gift på ærlig vis!” afslører pigen til sit forsvar. ”Oh, la,la.. Aha! OHHH! DET!.... Rene ridder hjerte, nu hærfører, bydes kærligt velkommen i familien. Sleske slyngel uden kontakt mellem hoved og krop harmes i skjul og smeder videre.
Sceneskift.
Pigen står i borgvindue og nyder udsigt. Fordums forsmået bejler vejer via input fra sleske slyngel morgenluft og sender øm kærlighed mod pige i vindue. Hun afviser ham. Han mister livsmod og arrangerer sig med galge i træ. Sleske slyngel afbryder og overbeviser i stedet forsmået bejler om at piges kyske afvisning dækker over flammende begær. ”Se her ! Hun lader mig bringe sit slør til dig !” siger bevægelserne, gestikken og mimikken. Livstræt bejler liver øjeblikkelig op og begiver sig ud i akustisk kærlighedslovprisning med ”Oh Solo Mio!”. Pige tager sig til hovedet og fatter intet. Bejler synger ufortrødent videre. Pige afviser, nu meget bestemt. Men ak! Skaden er sket!
Rene hjerte, bystatens nyslåede hærfører står og iagttager sceneriet. Elskovssyg bejler synger elskedes pris med slør i hånd? Det slør som han friede med! Hærfører gribes af jalousi og slår syngende bejler ned med sit sværd. Sleske slyngel vækker yderligere vrede og fortvivlelse med usande påstande. Vi iagttager hvordan hærfører kvæler sin hustru med det hvide slør. Hendes far og mor ankommer hidkaldt af postyret. Syngende bejler vågner op til dåd blot for at blive dræbt af sleske slyngel, som derefter dræbes med sværd i hjerte af ny hærfører. Hærførers hjerte brister og han tager livet af sig med eget sværd.
Fjender tager over. Alle dør. Blodet flyder ...
Vi er tilbage ved start. To personer i mørke jakkesæt mødes i en dunkel korridor, veksler sigende blikke over et fast håndtryk og fortsætter i hver sin retning.
Metahistorien minder os om, at de egentlige magthavere i store konflikter ofte befinder sig udenfor kampzonen, væk fra rampelyset.
Status: De onde ler og de gode græder fortsat. Holder det aldrig op? Hvornår bliver vi klogere? Hvordan kan vi blive bedre vi at omgås hinanden med besindighed og vilje til at udfordre krybdyrhjernens reflekshandlinger
Resten er stilhed.
Hvorfor dør de alle sammen til sidst? Lød det fra en af de små bagefter, da vi gik hjem.
Det fik vi så en lang snak om.
Tak for en mageløs dejlig Othello.
Må den få et langt liv også udenfor Helsingborgravelinen på Kronborg Slot
Mvh.
Lisbeth Jørgsholm
Hamletacademy
