Hamlet Academy er en pop-up -platform,
som inviterer publikum til at dele deres erfaringer om Shakespeare
Navnet er inspireret af Platons Academi i Athen, hvor folk fandt sammen for at dyrke samvær i meningsfulde samtaler og berigende dialoger.
Forskellen mellem Hamlet Academy og andre platforme som formidler Shakespeare:
Hamlet Academy åbner op for at se Shakespeares værker som en historisk begivenhed, et kulturskabende projekt som under dronning Elisabeth d.1 skal samle og bringe oplysning til det engelske folk.
Efter mange år med interne stridigheder og borgerkrige er England præget af angst og mistillid. Shake Speare kan tolkes som en bevægelse ( ryst spyddet)– et genialt modtræk som sætter turbo under drømmen om at skabe en fælles værdslig referenceramme på tværs af religiøse tilhørsforhold.
Hamlet Academy går til Hamlet som et historisk kulturarvsdokument, skåret over Saxo Grammaticus ´sagn om brodermord i Jylland. Men også som et dokument, som gemmer referencer til en gammel europæisk visdomstradition, budskaber om NEW Science samt fiffige og drilske kommentarer til virkelige begivenheder som udspiller sig i England og Danmark i Renæssancen.
Hamlet Academy bevæger sig udover det traditionelle felt af Shakespeareformidlere befolket af teaterfolk, dramaturger og litterater og zoomer ind på de skjulte budskaber, som Shakespeare tager op i sine værker.
Hamlet Academy stiller uerbødige og spørger nysgerrigt: ”Hvad er meningen?
Hvad er det for budskaber Shakespeare har lagt ind i sit mest berømte drama?
Hvorfor vælger Shakespeare kommedier, drama og sonetter som formidlingsplatform?
Hvem er med i Hamlet Academy?
Hamletacademy ledes af Lisbeth Jørgsholm
Lisbeth har en stor passion for Shakespeare og benytter interaktive TALKS, storytelling, foredrag, workshops m.m. til at nå ud til almindelige mennesker, som ønsker at lære Shakespeare at kende. Til daglig arbejder Lisbeth som underviser.
Lisbeth har opbygget et internationalt netværk af eksperter, der arbejder med Shakespeare fra mange vinkler og på forskellige platforme.
Aktuelt arbejdes på et formidlingsprojekt om forbindelsen mellem den banebrydende danske astronom Tycho Brahe og Shakespeares Hamlet.
Lisbeth har i en årrække været projektansat på HamletScenen på Kronborg Slot og arbejdet med promotion, læringsmaterialer til egenproduktionerne om Prins H. og sørget for overteksterne til forestillingerne, i slotsgården på Kronborg, under Shakespeare Festival at Hamlet´s Castle.